Jens Gustav Kristensen ♂

Gårdejer på Højgård i Øster Trabjerg ved Borbjerg.

Beskrivelse

---

Jens Gustav Kristensen: Født d. 3. november 1911 i Saustrup ved Holstebro, som søn af Martine og Kristen Madsen Kristensen, i daglig tale, Kræ Madsen. Gustav er den ældste i en børneflok på 3, efter Gustav kommer Johanne i 1913 og Arne i 1915. Øster Saustrup som gården kom til at hedde er udstykket fra Over Saustrup i 1910, som Kræ Madsens far ejede på det tidspunkt. Der er her tale om et stykke hede, som Kræ Madsen med stort besvær fik pløjet op med stude. Hjemmet var stærkt præget af tidens religiøse holdning, og Martine og Kræ Madsen er udover hede arbejdet, også meget optaget af et drengehjem som bliver bygget i Saustrup i de år, og som har et religiøst islæt. Gustav går i skole i Saustrup skole, hvor en stærk personlighed som Lærer Kristensen satte sit præg på Gustav som resten af sit liv omtalte Lærer Kristensen med den største respekt. Gustav har efter endt skole gang flere pladser på landet, og har ofte fortalt om sin plads på Stevns i en lille by ved navn Lund, det har været en meget stor oplevelse for ham. Gustav fortæller at de om sommeren kunne trække hestene et stykke ud i vandet da gårdens jord gik helt ned til stranden. Gustav har også en plads på Fyn, og har også ophold på Ryslinge Højskole, før han kommer hjem på juleferie i 1936, og skal starte i en plads på Fyn 1. maj. Men lige efter jul bliver Gustav, på foranledning af Købmand Hedegaard i Skave, opsøgt af pæne folk fra Kredit Foreningen i Viborg. De vil gerne have Gustav til at være bestyrer på en meget forfalden og forsømt gård i Trabjerg, ja det er første gang at Gustav stifter bekendtskab med Højgaard. Manden og konen som stadig bor på gården har ikke magtet at drive den, og er sat fra bestillingen, men må bo der til der kommer en ny ejer. Det kom der d.1. april 1937 og det var Gustav som købte Højgaard for 47 000,- kr. med nagelfast og besætning og det hele. Nu var det hele nu ikke alverdens ting, der var et par gamle udslidte heste og nogle magre kalve og nogle få magre køer, marken var groet efter i senegræs og der var ingen hø og halm eller korn at give dyrene. Så det har været en meget sej og sparsom start, at få gang i tingene på Højgaard. Så det har selvfølgelig været en stor hjælp at Gustavs forældre ikke boede så langt væk, og har da også været behjælpelig med nogle kreaturer og hø og halm og foder til dyrene. Fra den plads på Fyn, som Gustav måtte ringe over til og sige at han desværre ikke kom, fordi at han havde købt Højgaard, fik han lovning på nogle kælvekvier, og de var grundstammen i den besætning som Gustav fik stablet på benene forholdsvis hurtigt. Der var også på den tid mund og klovsyge og også i besætningen på Højgaard, det var over alt, for der var ingen effektiv vaccine med det på den tid. Det gjorde at Stinne altid kogte den mælk som blev taget ind fra stalden til eget brug. I laden stod der resterne af en gammel ponyvogn, som Gustav solgte til Karl Rådentorsk for 5,- kr. og Karl kørte ned ad bakken til smeden i Trabjerg og solgte alle hjulene fra vognen for 5,- kr. pr. Stk. det tilgav Gustav ham aldrig. Der kom naboer med et læs halm og et læs roer til Gustav som den nye mand på Højgaard, jo der var en form for hjælpsomhed den gang trods alt. Gustav handlede en del med heste og kom ret hurtigt til lidt penge og kunne som den første i Trabjerg og omegn købe en selvbinder en MC Cormick, det var så stor en sensation at folk sad rundt på diget for at se når Gustav høstede med selvbinderen. Gustav var en fremskridtets mand, og han kunne godt se en fordel i at anskaffe sig en bil, og derfor skulle Gustav jo op til en køreprøve og for det fik den motorsagkyndige tre suppehøns, det var prisen på Gustavs kørekort. Det var jo det helt store nr. hvis man kunne få Gustav til at køre en til kirke når man skulle konfirmeres eller giftes. Da Gustavs tid ikke var til tant og fjas skulle tiden udnyttes til sidste minut, med det til følge at han næsten altid var lidt bagefter, og med vejenes beskaffenhed den gang, gik det over stok og sten med en nærmest flyvende fart i Fordvognen, for ikke at komme forsent til kirken, for det ville være en skandale, også for Gustav. Under anden verdenskrig var Gustav og hans lille bror Arne, med i modstandsbevægelsen og har bl.a. været med til at tage våben ned i Feldborg Plantage, og Gustav fik efter krigen sammen med flere andre frihedskæmpere et lille bordflag lavet af faldskærm og på en marmorplade overrakt ved en højtidelighed i Trabjerg Skoles Gymnastiksal, lige efter krigen. Både under og lige efter krigens slutning i 1945 har landbruget gode tider, der er brug for alt hvad der kan produceres og priserne er rigtig gode. På Højgaard bliver der i 1957 bygget ny kostald til 20 køer og 10 søer, det er en efter disse tider mellem stor besætning, hestestalden laves om til svinestald og der laves hønsehus i den gamle kostald. Der er købt traktor en gang midt i halvtresserne, og derfor er de sidste heste kommet væk på det tidspunkt. En november dag i 1960 vælter Gustav på traktoren, og hele traktoren vælter ned over ham, Oluf Steffensen som er karl på Højgaard på det tidspunkt, løber hjem til sine forældre og ringer efter Lægen og ambulance, Stinne går der hjemme og opdager først hvad der er sket da der kommer en ambulance op ad vejen. Men Juul Steffensen som er nabo til det stykke jord som traktoren er væltet på kommer også til hjælp, men det er først da Falck folkene kommer man får Gustav fri af traktoren. Anna Marie var kun 5 år den gang da dette her sker, så hun kom op at køre med Doktor Nedergaard, op til sin bedstemor og bedstefar som bor i Borbjerg. Gustav kommer på sygehuset, og efter meget lang tid kommer han hjem, men skal træne sig selv op igen, men jyden han er stærk og sej, så efter lang tids sygeleje og træning kommer Gustav over denne grimme ulykke, stort set uden varige mén.