Jens Hallundbæk Christensen ♂

Boelsmand, Husmand, Gaardmand i Neder Simmelkjær

Beskrivelse

---

Jens Hallundbæk Christensen var i Bestyrelsen for Simmelkjær og Omegns Spare og Laanekasse, han blev valgt d. 27. December 1879 og var derefter Formand og Kasserer indtil sin død.I anledning af Jens Hallundbæks 85 års fødselsdag har Museumsforstander og Folkeminde samler H.P. Hansen Herning skrevet et stykke i Herning Folkeblad i 1931.I Dag, den 9. April, fylder en af Simmelkjær Sogns mest kendte Mænd Jens Hallundbæk, 85 år, og derfor skal han i avisen. Det er dog ikke første gang man ser denne Mand omtalt i Dagspressen, thi i Fjor kunde man rundt om i Landets Blade læse om en 84 aarig Hedebonde, der havde været oppe at flyve i København, og denne Mand var netop vor Simmelkjærmand.Hans Fader, Chr. Nielsen, var født i Smollerup ved Stoholm. Chr. Nielsen var gift to Gange, først med en Pottekone- hun hed vistnok Johanne, og de sorte Potter, hun lavede, kørte Manden rundt og solgte. Der blev 13 Børn, og Jens Hallundbæk, der var den yngste, blev kaldt op efter en Morbroder, han er nu den sidste af den store Flok- en Broder var den kendte Hjemmedyrlæge og kloge Mand, Niels i Aamosegaard i Hodsager.Fra Smollerup flyttede Jens´s Forældre til Simmelkjær. Tidlig kom Jens til at vogte Faar og 30 Stude fra Gaardene i Simmelkjær, og da han blev voksen, tjente han som Karl flere Steder. Sin største Løn fik han, da han var 19 Aar, nemlig 39 Daler eller 78 kr. i vore Penge. Saa kom der bud til Jens fra Lars Iversen i Neder Simmelkjær, om han ikke kunne fæste ham for næste Aar. Lars drev lidt Købmandshandel, og han opkøbte Bindetøj, men da han ikke var rask, saa manglede han en dygtig Karl. Jens Hallundbæk tog også derhen en Dag, men da han forlangte 50 Daler i Løn, sagde Lars : De fårsto´r a´t hon vi ska fo betald´ og saa kom Fæstemaalet ikke i Orden.Imidlertid døde Manden, og saa kom der atter Bud om til Jens, om han vilde flytte hen til Enken og være Mand i Gaarden. Jens har aldrig været bange, og han slog straks til og blev gift med Enken i 1867 - da var han kun 21 Aar gammel.Der hørte 100 Tdr. Jand til Gaarden, men den meste Jord laa hen som udyrket Hede den Gang. Besætningen bestod af et Par Stude, 4 Køer og 15 - 16 Faar, men der herskede en vis Velstand der, og da der flugte tre Pigebørn med i Købet, saa var Besætningen ikke så ringe at begynde med. Ligesom Faderen blev Jens gift to Gange. Ved sin første kone, Kirsten, der døde for 54 Aar siden, havde han en Søn, Lars Christensen, der nu er Købmand her i Byen, ude ved Holstebrovejen, og en Dattet, der er gift med Niels P. Christensen, Sunds Nørremark. Jens Hallundbæk blev gift anden Gang med Mariane Pedersen fra Skjærk i Aulum, og ved hende fik han seks Børn, hvoraf fem Piger endnu lever - en Søn er død.Hans sidste Kone døde for fire Aar siden, og et Par Aar efter solgte han Gaarden, som han havde drevet i 60 Aar. Nu var der en Besætning på 4 Heste, 12 Køer, men kun et Par Faar. Og så flyttede han hen til P. Christensen, hvor han nu sidder til Leje.Blandt Tillidshverv, han har haft, maa nævnes, at han har siddet i Sogneraadet, men saa var han med til at oprette Sparrekassen i Simmelkjær, og har siddet i Bestyrelsen for denne, siden den blev oprettet for over 50 Aar siden - endnu er han, saa vidt jeg ved, baade formand og Kasserer for Sparekassen, der naturligvis ikke høre til de største, Betegnende er det, at Folk i Førstningen kom og laante 25 - 50 - 75 - 100 eller højest et Par Hundrede Kroner, medens det i vor Tid gerne er Tusinder, de har Brug for.Jens Hallundbæk har altid været en virksom Mand, og han er da heller ikke ledig, fordi han er paa Aftægt, thi han sidder og binder Løb, naar han da ikke er ude at flyve eller har Kontortid i Sparekassen.Blandt flere udmærkede Træk, han har fortalt mig, skal jeg gengive et Par. I hans yngre Aar samlede den bekandte Kreaturhandler Jens Chr. Karstoft altid de Stude, han havde købt i Simmelkjær, paa Simmelkjær Hede, omtrent hvor Kirken nu ligger. Der kam Stude fra Salling og Fjenda Herred, ofte 60 - 70 Stykker, og saa skulde Simmelkjær-Studene, gerne 20 - 24 Stykker, slutte til. Ejendommeligt nok, var det Konfirmationssøndag efter Paaske, at Handelsmanden tog imod Stude der. Om Natten blev der kørt et Læs Hø ud til Dyrene, og saa skulde der ligge et Par Drivere ude ved Flokken. Næste Morgen drev man videre til Amtrup - det var en Dagsrejse den Gang.Det kunde, som bekendt, hænde i ældre Tid, at Kreaturene kunde blive forheksede, og det skete ogsaa for Jens Hallundbæk, at han havde Uheld med Dyrene - der døde flere Køer for ham, og han var nær ved at gaa fra det hele. Da fik han Raad hos sin kloge Broder i Aamosegaard. Niels flyede ham en Opskrift paa noget, han skulde købe på Apoteket, han have fire Dele, og deraf skulde Dyrene have en Portion tre Morgener i Træk, en halv Time før Solens Opgang. Dyrene kom sig ogsaa.Saavidt man forstod, var det en Arbejdsmand Jens Meldgaard fra Sammelstedby, der voldte Uheldet. En Morgen tidlig, da denne mistænkelige Mand var gaaet forbi Gaarden, vendte han om - han sku ind´i æ Kjørres - og havd skulde han vel der efter. Derefter blev Dyrene naturligvis, syge. Naar dertil kom, at Jens Meldgaard, efter Sigende, havde Cyprianus, saa var Diagnosen let nok at stille. Ja, det var dengang.( 1931 )